click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Greco di Tufo

Greco di Tufo er - som navnet antyder - hvidvin produceret på druen Greco Bianco udenfor byen Tufo, i regionen Campania. Vinene skal indeholde mindst 85% Greco Bianco, men der må være op til 15% Coda di Volpe i denne DOCG vin. I princippet må der gerne laves mousserende vin (spumante) i Greco di Tufo, men i praksis holder producenterne sig til de stille hvidvine og det gør de glimrende. Vinene er som regel meget florale i duften og samtidig besidder de god fylde og megen blød frugt, specielt når de lige har ligget et par år på flasken. Mange betragter Greco di Tufo som mindre gode end naboen Fiano Di Avellino, og det kan ses på prisen. En god Greco koster næsten altid mindre end nabovinene og det på trods af, at Greco di Tufo besidder en fyldighed og en dejlig, let bitter eftersmag der gør den meget velegnet til mad. Der er således ofte mere vin for pengene i Greco di Tufo end hos Fiano Di Avellino, og når kvaliteten er på næsten samme høje niveau, er det oplagt at give sig i kast med Greco di Tufo i stedet.

Greco di Tufo is in the region Campania i Italien.