Wine LibraryBarolo
DOCG Barolo er uden tvivl den kendteste vin fra Piemonte, og der er ikke meget galt i, at det er den mest berømte vin fra hele støvlelandet. Denne rødvin fremstilles udelukkende på den ædle Nebbiolo drue og dyrkes i bakkerne omkring den lille by Barolo. Vinens historie går tilbage til 1700-tallet hvor de Nebbiolo baserede vine fra Barolo første gang nævnes i korrespondance mellem forskellige hertugdømmer. Dengang var det en sød vin, men midt i 1800-tallet kom et par ambitiøse ønologer kaldet Staglieno og Oudart til området, og de var de første, der lavede de knasende tørre vine, vi kender i dag. Vittorio Emanuelle Den Anden voksede op med deres vin, og da han blev den første italienske konge, gjorde hans forkærlighed for Barolo vinen den vidt berømt. Det var også på dette tidspunkt, at vinen fik tilnavnet: "Kongernes Vin og Vinens Konge". I dag produceres der mellem 6 og 7 mio. flasker Barolo hvert år, men hvis man sammenligner det tal med produktionen af andre store vine rundt om i verden, er produktionen faktisk ganske lille. Det har ført til massive prisstigninger og de bedste vine ligger i dag på et prisleje over 800 kr. pr. flaske. Man kan dog finde flotte og klassiske vine til en lavere pris, men hvis prisen kommer ned under 100 kr., bør man være på vagt, og smage en flaske inden man køber vildt ind. Når vinen prissættes så højt, er det ikke nødvendigvis fordi alle mennesker synes den er fantastisk, men snarere fordi den er berømt, har stor kompleksitet og ofte kan lagre længe. Faktisk er Barolo som regel en hård vin, med masser af tannin og syre, som kan få munden til at rimpe sig helt sammen, og efterlade en fornemmelse af viskelæder på gummerne. Når det er sagt er Barolo en meget kompleks vin, der som ung besidder toner af violer, mynte, mandler, peber, tobak, læder, lakrids, tjære, krudt og røg. Når vinen ældes, for den et meget blødere udtryk, og så er det som regel sveskeblommer, svampe, violer, marcipan, trøfler, roser og kanel man finder i flasken. Når man taler om hvordan en Barolo smager, er man nød til at komme ind på forskellen mellem de forskellige skoler i produktionen af Nebbiolo. Den traditionelle skole, er den måde man har lavet Barolo på siden midten af 1800-tallet. Man lader vinen gære i meget lang tid med drueskaller og stilke, og denne proces foregår i store kastanjefade. Når macerationen er færdig efter flere måneders forløb, lagres vinen på store fade (botti), og fordi den besidder så meget tannin fra skallerne, skal den lagres i 10-15 år, før den kan drikkes. Denne metode betyder naturligvis, at der er stor risiko for fejl i vinen, og samtidig bliver den kostbar. I 1960'erne, da den første modernist bølge satte ind, var Nebbiolo vinene i krise og ofte kunne man få mere for en flaske Dolcetto eller Barbera, end for en flaske Nebbiolo. Det førte til at nogle producenter begyndte at eksperimentere med måden hvorpå de lavede deres vin. De fandt ud af, at de kunne lave en mere drikkevenlig vin, hvis de gærede vinen på rustfri ståltanke og sørgede for, at det kun tog 10-14 dage af afslutte macerationen. Samtidig sørgede de for, at der var cirkulation i beholderne, og de begyndte at bruge mindre fade. Det førte til mere drikkevenlige, bløde og frugtfyldte Nebbiolo vine, med mindre tannin til at flå gummerne, og samtidig kunne man sælge vinen tidligere og dermed forbedre sin likviditet. Den anden modernist bølge startede i 1980'erne og målet var, at lave endnu bedre, mere drikkevenlige vine, med større koncentration og frugt. Man begyndte at begrænse udbyttet og anvende små, nye egefade - de såkaldte barriques - i stedet for de traditionelle kæmpefade (botti). Samtidig ville man gerne øge salget på det lukrative amerikanske marked, og det krævede mørkere og mere tætpakkede vine. Det ordnede man ved kombinationen af barriques, grøn høst og en rotofermentator, der trækker farve, duft og smagstoffer ud af druerne på kort tid. Vinene er mørke og har ofte ristede toner af fad, røg og tjære, men samtidig er tanninindholdet ikke så stort, hvilket gør den til at drikke i en forholdsvis ung alder. Gennem årene har der været voldsomme skænderier mellem de forskellige skoler, men i de senere år er de begyndt at nærme sig hinanden. Traditionalisterne har indset, at de moderne vine er nemmere at sælge og modernisterne har erkendt, at der er grænser for hvor meget barrique Nebbiolo kan tåle og stadig smage af Nebbiolo. Det har ført til, at man er ved at nå en middelvej, hvor man bruger en kombination af botti og barrique, og samtidig har en macerationstid på mellem 4 og 20 dage. Som forbruger kan det dog stadig være svært at regne ud, om det er en traditionel lys Nebbiolo vin, der skal ligge længe før man kan drikke den, eller det er en tætpakket mørk powerbasse, man har fået fat i. Den eneste måde man kan finde ud af det på, er at smage sig frem, stole på sin vinhandler eller læse andres anmeldelser af vinen. DOCG reglerne i Barolo kræver, at vinen lagres i tre år før den frigives. De to år skal være på fad og skal vinen kalde sig "Riserva", skal den lagres i fem år, før den sælges. Hertil kommer, at man maksimalt må høste 56 hl./ha. og at vinen skal have minimum 13% alkohol, for at kunne kalde sig Barolo. De enkelte producenter er naturligvis ekstremt vigtige for kvaliteten af vinen, men jorden har også meget at sig og området er delt op i et hav af enkeltmarker eller cru'er. Det vil føre for vidt at kommentere på alle disse enkeltmarker, og i stedet har vi valgt at beskrive de forskellige kommuner under DOCG Barolo, og så nævne enkeltmarkerne under disse: | La Morra: | La Morra kommunen ligger i den nordvestlige del af Barolo zonen og her ligger hele 30% af DOCG Barolos areal. Vinene herfra er traditionelt de letteste blandt de fem hovedkommuner, og de er ofte meget feminine og forfinede i deres udtryk. De kan drikkes forholdsvis tidligt og besidder toner af jordbær, skovbund, svampe, mynte og tobak. De vigtigste enkeltmarker er Arborina, Brunate, Capalot, Case Nere, Cerequio, Conca, Fossati, Gattera, Giachini, La Serra, Manzoni, Rocche dell Annunziata og Roggeri. | Barolo: | Barolo kommune er det historiske centrum i DOCG Barolo, og det var her de første Barolo vine blev lavet. På trods af denne historiske baggrund, er det ikke her de bedste vine laves i dag og vinene fra denne kommune er mindre elegante end dem fra La Morra, men til gengæld har de større fylde og bedre struktur. De vigtigste marker er Bricco Viole, Brunate, Cannubi Boschis, Cannubi Monghisolfo, Cannubi San Lorenzo, Cannubi, Castellero, Costa de Rose, La Villa, La Volta, Le Coste og Sarmassa, hvor især Sarmassa og Cannubi er kendt for høj kvalitet. | Castiglione Falleta: | Kommunen Castiglione Falleta giver nogle af de kraftigste og mest strukturerede Barolo vine. De er længe om at modne og alligevel er de elegante og komplekse. Som regel er det toner af mynte, kirsebær, blommer og sågar ferskner, lakrids og tjære man støder på. De vigtigste marker er Bric' del Fiasc, Bricco Boshis, Codana, Monprivato, Montanello, Pernannon, Rivera, Rocche og Villero. | Monforte d'Alba: | \"Mons fortis\" betyder \"det stærke bjerg\" og denne by ligger da også på et bjerg med udsyn ud over Barolo. Vinene herfra er meget kraftige og mørke, med antydninger af tørret frugt. Der er ofte violer, tjære, krudt, svesker og tjære nuancer i disse vine, der modner meget, meget langsomt. De vigtigste marker er Arnulfo, Bussia Soprana, Bussia Sottana, Bussia, Dardu, Gaverini, Ginestra, Gramolere, La Villa, Le Coste, Mosconi, Munie, Pianpolvere, San Giovanni og Santo Stefano de Perno. | Serralunga d'Alba: | Barolo fra kommunen Serralunga d'alba har som regel stor koncentration, masser af tannin og kræver en del års lagring for rigtigt at folde sig ud. Når de er bedst er deres særlige kendetegn røde bær, blommer, roser, tjære, læder, tobak, svampe og nuancer af trøfler. De vigtigste marker er Arione, Baudana, Bianca, Boscareto, Briccolina, Cascina Francia, Ceratta, Falletto, Gabutti, Gallaretto, Garil, Gattinera, La Delizia, La Rosa, Lazzarito, Marenca, Marenca-Rivette, Margheria, Ornato, Prapò, Rionda, San Pietro, San Rocco og Voghera. |
Barolo is in the region Piemonte i Italien. |
|
|
|
|