click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Rosso Piceno

Rosso Piceno er klart den største DOC for rødvin i Marche, og næsten 20% af den samlede DOC produktionen i regionen kommer herfra. Vinene blev traditionelt fremstillet på Sangiovese, men i det senere år er det blevet tilladt at blande mere og mere Montepulciano i vinen, og det har faktisk givet et kvalitetsmæssigt løft. De bedste producenter blander ganske meget Montepulciano i vinen og det giver mere fyldig og mørke vine og mindre af den hårde syre, som ofte kommer fra Sangiovese. Selvom kvaliteten er løftet er produktionen dog stadigvæk så stor at vinenes kvalitet kan variere helt enormt. Nogle gange løber man i lyse, lette udvandende vine med en lidt hård syre og andre gange er der tale om mørke og intense kraftbomber, hvor kirsebærfrugt kombineres med jordtoner, krydderurter og en let pebret eftersmag. De bedste vine er bestemt værd at forsøge sig med, specielt til pastaretter og går man efter Superiore udgaver, der ikke er bemærkelsesværdigt billige, bør man kunne sikre sig at kvaliteten er i orden.

Rosso Piceno is in the region Marche i Italien.