click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Soave

Soave er en af de mest anerkendte hvidvine fra Italien og det findes geografisk i småkommunerne omkring Verona. Navnet "Soave" går langt tilbage og en af historierne går på at Romeo efter et stævnemøde med Julie modtog et glas vin fra en tjener og da han havde smagt den udbrød han "Soave", hvilket betyder noget i retning af dejlig eller liflig. Ifølge historien var det snarere kysset med Julie end vinen han hentydede til. Uanset navnets oprindelse har Soave været elsket i århundreder, men det var først i 1970'erne at Soave oplevede verdenssucces på grund af et teknologisk boom. Faktisk er 8% af hele DOC-vinproduktionen i dagens Italien Soave-vin, primært pga. den store afsætningssucces dengang. Hovedappellationen er Soave Classico, en appellation, der er tildelt områdets ældste vinmarker. For at en Soave kan kaldes for Soave Classico Superiore og opnå DOCG status, skal den besidde mindst 11,5% alkohol hvilket betyder at druerne skal være af en bedre kvalitet, hvilket igen kræver lavere høstudbytte.
  Soave fremstilles hovedsageligt af Garganega, evt. suppleret med op til 30% Chardonnay, Pinot Bianco (Pinot Blanc) eller Trebbiano di Soave (Trebbiano). Desuden er det tilladt at bruge 15% andre Trebbiano kloner, hvis de stammer fra vinstokke, der er plantet før 1993. En klassisk Soave er en tør vin med en halmgul farve der har en tendens til at blive grønlig over tid. Duften er frisk med citrus og lime og den frugtfyldte smag har en let bitterhed og en middel fyldighed. I Italien er det især den meget søde Recioto di Soave (hvid) der er populær og som af nogen sammenlignes, kvalitetsmæssigt, med Recioto della Valpolicella (rød). At der er smagsmæssige ligheder mellem de to vine er da også naturligt da det er den samme fremgangsmåde der bruges ved fremstillingen af begge vine.

Soave is in the region Veneto i Italien.