click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Vini del Piave

Piave er beliggende i det sydøstlige hjørne af Veneto med havet mod syd og Conegliano og Montello bakkerne mod nordvest. Floden Piave løber igennem området, og strækker sig videre til andre provinser som Treviso og Venedig. Områderne består hovedsagligt af gamle aflejringer der danner et godt naturligt fundament for vindyrkning. I Piave, lige som i andre områder i Veneto, var det tidligere sædvanen at plante mange forskellige druesorter i de samme vinmarker, hvilket naturligt nok gav en ringe vinproduktion set i forhold til i dag. Behovet for en mere rationel opdyrkning tvang vinbønderne til at forny deres vinmarker og det har forandret måden at lave vin på i Piave. Den nye vinkultur slog igennem for ca. 25 år siden, hvor man under omplantningen udlagde store områder til Merlot, der i dag står for hovedparten af den samlede røde DOC produktion. Udover Merlot laves her enkeltsorts vine på Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Pinot Nero (Pinot Noir) og Raboso. På hvidvinsfronten er Verduzzo dominerende og selvom de ikke er så kraftigt repræsenteret som de foregående druer spår man Tocai Italico (Tocai), Pinot Grigio (Pinot Gris) og Pinot Bianco (Pinot Blanc) til at være de nye hoveddruer.

Vini del Piave is in the region Veneto i Italien.