Denne AOC dækker et areal på omkring 2.600 ha eller 32 kommuner i Languedoc-Roussillon. Området består hovedsageligt af skråninger som har forholdsvis fattig jord, men ved hjælp af god dræning og fordi området ligger tættere på havet end fætrene fra Côtes du Roussillon, er vinene ofte mere elegante og komplekse. Ligesom i søsterområdet Côtes du Roussillon Les Apres, må her kun fremstilles rødvin, men vinen skal i Villages indeholde mindst 12,5% alkohol – et procent point mere end i Les Apres – og druesammensætningen er også lidt anderledes. I Côtes du Roussillon Villages skal vinen hovedsageligt fremstilles på Syrah og Mourvèdre (mindst 30%), men derudover er også Grenache Noir, Llander Pelut og Carignan (maks. 60%) også tilladt. Vinene er som regel krydrede, intense og frugtfyldte med en tone af bær og en forholdsvis lang eftersmag og de har det som regel bedre med mad end når de står alene.
Fire landsbyer har fået lov at få deres navne indflettet i AOC’en og de kan således få deres navn på etiketten og de har også deres eget regelsæt. Det mindste område er Lesquerde (60 ha.) og det er et granitholdigt plateau i 300 meters højde, hvor Syrah er altdominerende. Caramany er det næstmindste område og her er det ligeledes primært Syrah dyrket på et underlag af granit, der danner basis for vinene. Området Latour-de-France omfatter godt 250 ha. og her er jorden primært brun skifer og klimaet er lidt køligere end i andre områder. Det sidste område er Tautavel og her er jordbunden præget af kalksten og ler. Tautavel har det strengeste regelsæt og her skal Grenache Noir og Llander Pelut skal udgøre minimum 20%, mens Carignan ikke må udgøre mere end 50%. |
| Côtes du Roussillon Villages is in the region Languedoc-Roussillon i Frankrig. |