click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Crémant

Crémant er en fransk fælles betegnelse for de fineste tørre, mousserende vine som fremstilles udenfor Champagne. Crémant minder således lidt om det italienske Spumante begreb, da Crémant fremstilles mange forskellige steder på forskellige druesorter og med meget forskelligt terroir, hvilket naturligvis giver meget forskellige resultater. Tidligere var Crémant en hyppigt brugt betegnelse for mousserende vine med lavere tryk i flasken, og det var således en mousserende vin med lidt færre bobler end Champagne. Da EU i slutningen af 1980’erne godkendte Champagne som et regionalt varemærke, blev de andre franske vinområder, der lavede mousserende vine, nød til at holde op med at kalde deres vin ”Méthode Champenoise”. Bønderne skulle finde på et andet navn og da der allerede fandtes områder som Crémant de Saumur, Crémant de Vouvray, ¤Crémant d'Alsace/¤ og Crémant de Bourgogne, var det forholdsvis let at blive enige om at bruge Crémant som fællesbetegnelse, og på den måde opstod klassifikationer som Crémant de Bordeaux, Crémant de Die, Crémant de Limoux og Crémant de Luxembourg.
  Druesorter og terroir varierer som nævnt meget mellem de forskellige Crémant vine, men de følger alle et sæt fælles regler. F.eks. skal det være hele klaser der presses, udbyttet må ikke overstige 100 liter pr. 150 kg druer, vinen skal laves efter champagnemetoden, tilbringe mindst 9 måneder med bundfaldet og gennemgå en smagskontrol inden den frigives.