click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Carignano del Sulcis

Carignano del Sulcis - eller Carignan fra Sulcis - er en DOC fra Sardinien hvor der udelukkende produceres vine på den blå Carignan drue. Klimaet her - på den sydvestlige spids af øen - er meget varmt, med en lang og tør sommer. Umiddelbart burde varmen give vine der let bliver noget plumrede i det, men de bedste producenter her er stand til at trimme vinstokkene, så de - på trods af varmen - giver rødvine der er både mørke, kraftige og besidder garvesyre nok til at give dem et langt liv. De gode vine har ofte modne ribs og toner af krydderurter og rosmarin. Når vinene for noget alder på bliver de mere blommede, med toner af karamel og vanille. Der produceres også en smule rosévin her (også på Carignan), men det er bestemt de Carignan baserede (mindst 85%) rødvine der dominerer området.
  Indtil midt i 1970\\'erne var blev vinen fra Carignano del Sulcis mest brugt til at blande sammen med mere tynde, norditalienske vine men efterhånden som DOC begrebet blev taget mere alvorligt og blandingerne langsomt blev mindre hyppige, svandt markedet også for vinene fra Carignano del Sulcis. Det gav stor krise i området hvor ingen kunne komme af med deres vin, men det lokale kooperativ fandt vejen ved at begynde at producere kvalitetsvin i stedet, og i dag er vinene herfra - sammen med vinene fra Cannonau di Sardegna - de kendteste og bedste vine, der laves på Sardinien.

Carignano del Sulcis is in the region Sardinien / Sardegna i Italien.