klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

Madeleine Angevine

Denne tidligt modnede grønne druesort fra Frankrig er vidt udbredt som spisedrue, men den anvendes også til vinavl i køligt klima som i f.eks. Danmark, Sverige, England, Kirgisistan og Washington i U.S.A.. Når det er sagt skal det også nævnes at navnet Madeleine Angevine dækker over et utal af kloner med forskellige egenskaber. Nogle giver sprøde vine med floral duft, mens andre giver tyk skal og god fylde. Som hovedregel er vinene dog gulgrønne, tørre, med en god syre og toner af pære og valnødder. Vinen har en lidt speciel smag, som gør at Madeleine Angevine kun sjældent blandes med andre sorter. Enkelte producenter i Washington har også formået at producere glimrende vine ved at fadlagre Madeleine Angevine.

Synonymer: Madeleine Angevine, Madl. Angevine 7672.