DAC er en forholdsvis ny opfindelse i Østrig som en pendant til Frankrigs AOC system og Italiens DOC. DAC står for Districtus Austriae Controllatus og som hos forbillederne, dækker det over et specifikt geografisk område, med klare regler for hvilke druer der må benyttes, hvilke vine der laves, om der må anvendes egefade og i givet fald hvor meget, høstudbytte, lagring før frigivelse osv. Da Østrig besluttede at indføre DAC systemet i 2003 virkede det en smule bagvendt. Dengang var det mere trenden at vinavlerne rundt omkring forsøgte at bryde ud af de snævrende bånd skabt af AOC / DOC og specielt Supertoscanerne gjorde stort væsen af sig. Alligevel besluttede Østrig at de nu havde brug for et system, der kunne garantere kvaliteten og dermed gøre det lettere for forbrugerne at købe vinen, eftersom man ved nøjagtigt hvad der er i flasken, og hvor det er fra. At kvaliteten og lysten til at sikre at man kan udtrykke lokalt terroir i flaskerne var den ene driver bag ved DAC systemet er klart, men den anden årsag skyldes udelukkende et behov for at beskytte brand’et. Mange af Østrigs druesorter dyrkes også over grænserne i nye EU lande som Ungarn og Slovenien, og da de fik adgang til EU’s marked, begyndte flere producenter der, at lave vine med titler som minder meget om de østrigske. F.eks. kunne man pludselig købe Grüner Veltliner på grønne, slanke flasker der umiskendeligt lignede østrigsk vin, men i virkeligheden var der tale om masseproduceret bulk-vin fra Ungarn, som slet ikke havde den kvalitet og karakter som man forbinder med en god Grüner Veltliner.
Som andre steder skal en vin smages og godkendes af et smagepanel for at få lov til at skrive DAC på etiketten. Det sikrer naturligvis ensartede vine, men omvendt betyder det også at alle vinene let kommer til at smage ens. Nogle kritikere er allerede ude og brokke sig over dette DAC ’diktatur’. Et af argumenterne mod smagepanelet kommer med henvisning til Chablis. Alle vinene derfra er naturligvis lavet på Chardonnay, men netop det faktum at nogle er vinificeret på ståltanke og andre har fået fad, giver stor forskellighed blandt vinene og det mener nogle er en bedre vej at gå, selvom det naturligvis igen gør det sværere for forbrugerne at vide hvad der er i flasken.
Det første DAC område der blev skabt var i Weinviertel, hvor man i 2003 lavede en DAC for Grüner Veltliner. Så hvis man køber en DAC Weinviertel i dag, så ved man at det helt sikkert er Grüner Veltliner der er i flasken, og man ved endvidere at hvis der står Classic på flasken, så er det en frugt drevet vin med en medium krop. Omvendt hvis der står Reserve, så er der tale om en kraftigere vin der sagtens kan lagres. Netop dette simple koncept gør at det er langt nemmere for forbrugerne at vælge vinene og selvom det tog et stykke tid før de forskellige områder i Østrig hoppede med på DAC vognen, er der i dag 8 DAC områder i Østrig: Kremstal, Kamptal, Traisental, Weinviertel, Neusiedlersee, Leithaberg, Mittelburgenland og Eisenberg. |
