click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Minervois

Minervois ligger i Languedoc-Roussillon og klassifikationen, som dækker næsten 5000 hektar, fik allerede i 1985 AOC status. I dag laves her hvide, røde og rosévine, som alle er stabile og rimelige. De hvide, som fremstilles på sorter som Marsanne, Roussanne, Maccabeu (Macabeo), Bourboulenc, Clairette, Grenache Blanc, Muscat og Vermentino (Rolle), er normalt tørre og neutrale og gør sig ikke særligt bemærket. Rosévinene er også tørre og de minder mere og mere om de gode rosévine fra Provence, selvom vinene fra Minervois ofte er kraftigere. Rødvinene, som fremstilles på sorter som Syrah, Mourvèdre, Grenache, Lladoner Pelut (Llander Pelut), Carignan, Cinsault, Terret, Aspiran og Piquepoul (Picpoul), besidder ofte en dybrød farve og er meget frugtrige. I stil minder de ofte om vinene fra Rhône, fordi de samme druer anvendes og fordi terroiret på mange måder minder om det sydlige Rhône. De bedste er krydrede og mørke, med toner af krydderurter og jord. Lidt bitre, men med masser af power som gør disse vine til gode madvine, som især passer godt til grillmad.

Minervois is in the region Languedoc-Roussillon i Frankrig.