click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Aligoté

Dette er den næstvigtigste grønne drue i Bourgogne, hvor den klart har tabt til Chardonnay. Det skyldes at Aligoté stiller væsentligt større krav end Chardonnay. Den skal have varme (svigter ofte i Bourgogne) og den har det bedst på mager jord. I gode år er den en af verdens bedste og mest velsmagende grønne druer, og den er nem at genkende på sin karakteristiske syrlighed og tørre finish med megen nerve. Desværre bliver Aligoté vinene ofte kantede vine, der mangler markant smag og som er for spinkle til fadlagring. Netop denne ustabilitet er grunden til, at man på ¤Côte d'Or/¤ har udskiftet de fleste af Aligoté planterne med Chardonnay. I dag er der to appellationer i Bourgogne som udelukkende tillader Aligoté, men uden større succes. Derfor bruges meget af Aligoté produktionen til blanding med solbærlikør for at få drikken Kir.
  Udover den store udbredelse i Bourgogne, er Aligoté meget populær i øst Europa, især i Rumænien, men også i Bulgarien, Rusland, Ukraine, Moldova, Georgien, Aserbajdsjan og Kasakhstan. Der produceres også lidt Aligoté i Chile og i Californien.

Synonyms: Aligoté.