Beaujolais området ligger i forlængelse af Mâcon i Bourgogne. Området Beaujolais er det mest produktive i Bourgogne. Faktisk producerer Beaujolais tre gange så meget vin som hele resten af Bourgogne tilsammen. Det meste af denne vin sælges som Noveau eller Primeur, hvilket betyder at vin kommer på markedet ganske få uger efter at druerne er høstet. Vinene skal således være friske og bliver ikke lagret. Netop derfor skal de også konsumeres meget hurtigt, for ikke at blive kedelige og ligegyldige. De fleste af disse friske rødvine fremstilles på Gamay, fordi undergrundens sand og granit er gode betingelser for netop denne drue. Disse vine skal jo være domineret af frugt og syre, og farven må gerne være næsten lilla. Beaujolais vinene kan deles op i Beaujolais-Villages, Côteaux du Lyonnais og "De ti søstre" Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte de Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-á-Vent, Regnié og Saint-Amour.
Hvis du er interesseret i tabeller over de forskellige årgange, har Vinoversigten en årgangstabel for Beaujolais, Bourgogne og Rhône. |
Beaujolais is in the region Bourgogne i Frankrig. |