Denne sent modnende blå druesort er af spansk oprindelse og i dag er den den mest plantede druesort i Frankrig. Den kaldes af mange for "den europæiske vinindustris forbandelse". Dette skyldes, at den næsten kun gør sig bemærket ved sine dårlige sider. Planten er ekstra følsom overfor meldug, vinskimmel, råd og ormeangreb, og det betyder at der skal bruges betragtelige mængder sprøjtegift for at dyrke den. Klaserne sidder så tæt på vinstokken, at de kun kan høstes manuelt og hertil kommer, at druen har lidt for meget frugtsyre, garvesyre, farve og bitterhed, mens den totalt mangler charme og finesse. Vine på Carignan er ikke til at drikke som unge, men de er heller ikke værd at gemme. Det eneste positive ved Carignan er udbyttet! Druen giver nemt op mod 200 hl/ha., hvilket er op til ti gange den tilladte producerede mængde i Frankrigs bedste appellationer.
Carignan blev plantet i stor stil i Frankrig i 1960'erne som et resultat af EU's landbrugsstøtte ordninger. Desto mere man producerede, desto flere penge fik man i støtte, så man valgte altså at plantede denne højtydende drue overalt. I 1980'erne og 90'erne har EU igen måttet yde støtte, men denne gang for at få fjernet druerne for at reducere den europæiske vinsø. I dag er Carignan stærkt på retur i Frankrig, men der er stadigvæk dobbelt så meget Carignan på markerne som den næstmest plantede Grenache. Carignan anvendes mest i Côtes du Rhône og Provence, men der er også plantet Carignan i andre lande som Italien, Mexico, Spanien, Californien, Argentina, Chile, Uruguay og Israel. Druen vokser godt på mager jord og skal helst have det varmt. |
| Synonyms: Carignan, Carignane, Carignano, Cariñena, Mazuelo, Mazuela, Carinyena. |
