click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Fer

Denne blå drue har traditionelt været tilladt i en lang række af de kraftige rødvine fra Sydvestfrankrig. I Madiran (hvor den kaldes Pinenc) er den stadig en mindre men fast ingrediens ved siden af Tannat, men i Gaillac (her kaldes den Braucol eller Brocol) har den tabt terræn. Fer betyder "jern" og det er en henvisning til vinplantens ved og ikke til vinens smag. Vine på Fer har normalt en dyb farve, koncentration og en interessant duft.

Synonyms: Fer, Fer Servadou, Braucol, Brocol, Pinenc.