Denne blå druesort er eneansvarlig for de vine, der skabes i Beaujolais i Frankrig. Druen blev indført i vinmarker på ¤Côte d'Or/¤ allerede i slutningen af 1300-tallet, og allerede dengang var de, der ikke levede af at dyrke produktive vinstokke, forargede og de søgte at bevare Pinot Noir frem for den nye opkomling. Alligevel har Gamay vundet indpas, fordi den har gode dyrkningsegenskaber og således er væsentligt nemmere at have med at gøre end Pinot Noir.
Gamay planter springer tidligt ud og den modner også tidligt. Dette gør den modtagelig for frost om foråret, men det betyder også at den kan dyrkes i koldere regioner som f.eks. Loire. Planten giver med lethed et meget stort udbytte og det betragter mange som en væsentlig fordel.
Som regel vinificeres Gamay meget hurtigt på grund af efterspørgslen efter Beaujolais Nouveau, og vine på Gamay skal også helst drikkes meget unge. Det er som regel en fejl at gemme Gamay vine i blot to til tre år. Vinen har som regel en bleg blålig farve, en høj frugtsyre og en enkel, men livlig aroma af friskplukket rød frugt, ofte også med en mere ubehagelig lugt af hurtig gæring, hvilket ofte giver mindelser om bananer eller acetone. Gamay har et naturligt lavt indhold af alkohol og mange synes at dens charme ligger i dens forfriskende lethed.
Udenfor Beaujolais dyrkes Gamay stort set overalt i det centrale Frankrig. Udenfor Frankrig dyrkes Gamay meget i Schweiz, Canada, Italien, Kroatien, Serbien og i Makedonien. Til sidst skal det nævnes at man i både Frankrig og Schweiz ofte blander den med Pinot Noir, idet Gamay giver denne ædlere drue noget hurtig modenhed. Ofte er det dog uden større succes. |
| Synonyms: Gamay, Gamay Noir à Jus Blanc. |
