klik her for at komme til forsiden    

 

Vinoversigtens Bibliotek

Petit Verdot

Petit Verdot er en af de klassiske blå druesorter i Bordeaux. Den plantes og findes ikke i stor udstrækning, men den har oplevet en mindre renæssance på visse kvalitets ejendomme. Druen modner senere end Cabernet Sauvignon og da dens skaller er lige så tykke som dennes, er den lige så modstandsdygtig mod råd. Petit Verdot giver dybt farvede, garvesyrerige vine og i de gode år er den en vigtig del af nogle af de gemmeværdige vine fra Médoc. Udenfor Bordeaux findes Petit Verdot især i Chile og Californien, hvor den er i stor fremgang i især Napa Valley. Flere producenter i Australien har også taget druen til sig i et forsøg på at kopiere Bordeaux.

Synonymer: Petit Verdot.