Primitivo og Zinfandel var officielt to forskellige druer, indtil en DNA test i 1990'erne afslørede at de to druer faktisk er identiske. Zinfandel er den drue der har gjort Californien berømt og Primitivo er længe blevet dyrket i den syditalienske provins Puglia. Nu strides de to områder så om, hvem der har importeret planten fra hverandre.
I Italien er Primitivo i dag den niendemest plantede drue og her anvendes den oftest til at fremstille mørke, saftige, kraftige vine med et højt alkoholindhold. Tidligere var druen hyppigt anvendt til at blande med nogle af landets lettere vine, for at give disse mere tyngde.
Den californiske Zinfandel blev først virkelig populær i vinindustrien i 1880'erne, fordi den var meget produktiv. Guldfeberen hærgede og derfor skulle man kunne lave store mængder. Siden hen gik druen af mode og i mange, mange år var den overset og undervurderet. Det var først i starten af 1990'erne at Zinfandel for alvor blev genopdaget og man begyndte at lave seriøse og flotte vine på den.
Zinfandels problem er at druerne ofte modnes ujævnt, således at der på den samme klase kan sidde både bitre grønne druer og fuldmodne blå. Så snart druerne modne begynder de at tørre ud og de skal således plukkes hurtigt. Planten egner sig bedst til et varmt, men heller ikke for varmt, klima og trives særligt godt i højderne.
Druen er blevet anvendt til alt fra rose til en plump, tyk portvin, men i dag anvendes den hovedsagelig til tørre, solide, men kraftfulde rødvine der dufter af solbær og har en levetid på op til over ti år. Den bruges sjældent i blandinger, for den klarer sig udmærket selv. Zinfandel kommer godt overens med egefade og alt i alt er dens popularitet i U.S.A. i dag øget til højder som betyder at de bedste producenters priser er så høje, at vi sjældent ser disse vine i Europa. Zinfandel er i de senere år blevet plantet i Sydafrika og i Australien, hvor den faktisk også har givet ganske gode resultater. |
| Synonyms: Primitivo, Primotivo, Zinfandel. |
