click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Constantia

Constantia blev grundlagt i 1685 af en guvernør og på Napoleonstiden, var det navnet på verdens dyreste og mest efterspurgte vin. Det var en ædelsød og gylden vin, som skulle minde om de bedste fra Sauternes. Desværre blev disse vinmarker ødelagt af vinlusen i slutningen af 1800-tallet og man har først plantet igen i slutningen af 1900-tallet. Det bliver dog spændende at følge dette projekt, og se om denne nye vin kan nå fordums storhed.
  I dag er Constantia således synonym med området, hvor den berømte vin kom fra, i stedet for selve vinen. Constantia ligger på østsiden af Taffelbjerget, på den lille halvø der slutter i Kap det Gode Håb. Havet omgiver området på tre sider og den deraf kommende kølighed giver en sen modning og en sen høst. De grønne druer har det godt med dette klima og nogle af Sydafrikas bedste hvidvine fremstilles her. De bedste er dem på Chardonnay og Sauvignon Blanc. I varme år laves her også flotte rødvine på Cabernet Sauvignon, men køligheden favoriserer klart Sauvignon Blanc.

The region Constantia is in Sydafrika.