Grækenland var engang verdens førende vinnation og det var grækerne der bragte vinen til Europa. Landet kom under islamisk herredømme og derfor blev grækerne tvunget til at leve i totalt vinmørke i mange hundrede år. Da landet i begyndelsen af 1800 tallet igen blev en selvstændig nation, startede man på at lave vin igen men det gik meget langsomt. I oldtiden havde man brugt harpiks til at lukke amforaerne med, og det gav en kraftig afsmag til vinen. Da man nu begyndte at lave vin igen, tog man traditionen op og tilsatte harpiks til vinen og det gør man den dag i dag. Metoden kaldes retsinering og vinen hedder Retsina.
Disse gule hvidvine er i dag ca. en tredjedel af Grækenlands samlede vinproduktion, og de passer glimrende til den olierede græske mad. Mange danske turister har nydt dem dernede i varmen og syntes de var fantastiske, for derefter at prøve dem igen derhjemme. Det kan ikke anbefales. Den vin som smagte himmelsk under de sydlige himmelstrøg, smager ofte forfærdeligt herhjemme og den passer slet ikke til den danske mad.
Indtil medlemskabet af EU kom i hus, fremstillede grækerne mest vin på lokale druer, som Agiorghitiko, Mandilaria, Moschophilero, Liatiko, og Mavrodaphne, men i dag ser man ganske hyppigt vine i international stil, på druer som Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot. Udviklingen er gået ekstremt stærkt. I starten af 1990'erne var det de store kooperativer og kompagnier som førte an i udviklingen mod bedre kvalitet, men de er i dag blevet overhalet indenom af en ung generation af uddannede ønologer, som har skabt rigtigt store og spændende vine, der især er inspireret af Bordeaux. Presset fra de unge ønologer har tvunget de store selskaber til at øge kvaliteten yderligere, og i dag er græske vine langt bedre end deres halvsløje rygte. Selv teknisk er de fuldt på højde med resten af Europa.
På hvidvinssiden er Retsina nok den type vin de fleste forbinder med Grækenland, men den bedste græske hvidvin skabes faktisk på den lokale drue Assyrtiko, der selv under meget varme forhold, giver forfriskende vine med en sprød syre. Udover Assyrtiko og den føromtalte Chardonnay, kan Grækenland også byde på glimrende hvidvine på sorter som Robola (Ribolla), Rhoditis og den blomsterduftende Malagousia, der formentlig er i familie med den mere kendte Malvasia Blanc.
Ser man på de røde vine er kvaliteten vokset betragteligt fra de halvslappe frikadellevine, til vine der kan komme helt op på internationalt niveau. Specielt Xinomavro, som hovedsageligt dyrkes i det nordlige Grækenland, giver rigtigt flotte vine, men også Agiorghitiko kan give flotte vine med blød frugt og god fylde.
Man har i Grækenland i dag et appellations system efter fransk forbillede, men det er ikke rigtigt noget der er slået igennem. Man har været vant til at blande vinene sammen, og det bliver man ved med. Vinmæssigt er de vigtigste områder i dagens Grækenland Peloponnes, Pátras, Nemea, Kreta og Samos. |
| Kreta |
På denne græske ø laves der søde og tunge vin... |
| Nemea |
I dette område i Peloponnes produceres der sp... |
| Pátras |
Dette område i Peloponnes er berømt for sine ... |
| Peloponnes |
Dette område er så stort at det har to undero... |
| Samos |
På denne græske ø fremstilles der en fantasti... |
