New Zealand er den seneste store overraskelse i vinens verden. Indtil for 30 år siden var det, der i dag er nogle af verdens fineste hvidvinsmarker, mest anvendt til græsning af får. Det var Sauvignon Blanc fra Marlborough området på South Island, der vakte verdens opmærksomhed. Det var hvidvin der dufter og smager af citrus, asparges og hyld, samtidig med at de besidder en spændstig mundrensende syre, og er både lette og meget elegante. Selvom det således er Sauvignon Blanc druen, der har gjort New Zealand berømt, er den faktisk kun landets tredjemest plantede drue. Der er langt mere Chardonnay og Müller-Thurgau på øerne, og Riesling vinder lige nu så meget frem, at den formentlig også overhaler Sauvignon Blanc i udbredelse. Klimaet er generelt bedre til grønne end til blå druer, men der laves alligevel en del Cabernet Sauvignon og Pinot Noir i landet. De bedste Cabernet Sauvignon vine er lige så gode som de bedste alle mulige andre steder i verden, men på trods af at klimaet burde være bedre til Pinot Noir, er det endnu ikke lykkedes dem, at få store resultater på denne vanskelige drue. Generelt deles landet op i North Island (med områderne Gisborne og Hawkes Bay) og South Island (Marlborough, Nelson, Canterbury og Queenstown). |
North Island |
På nordsiden af North Island er klimaet subtr... |
South Island |
Denne ø huser det område, der har gjort New Z... |