click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Sonoma County

Dette område ligger lige vest for den berømte Napa Valley i Californien, men Sonoma County er større geografisk og dermed også mere klimatisk varieret. Op til midten af 1970'erne var Sonoma mest kendt for masseproduktion af bulk-vine, der dog var lidt bedre end dem der blev fremstillet i North Central Coast og South Central Coast. Så skyllede en kvalitetsbølge ind og i dag laves der fremragende vine på Chardonnay og Pinot Noir druer i de kølige egne omkring Russian River Valley, og i de varme egne som f.eks. Alexander Valley laves glimrende vin på Cabernet Sauvignon druer. I de varmeste områder som Dry Creek Valley laves der fantastiske vine på Zinfandel.
  Klimaet og jordbundsforholdende er meget varieret i Sonoma og det betyder at her er plantet et hav af forskellige druer. Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Chenin Blanc, Colombard, Gewürztraminer, Merlot, Petite Sirah (Petite Shiraz), Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Riesling og Zinfandel dominerer, men også sorter som Barbera, Cabernet Franc, Gamay, Grenache, Malbec, Ruby Cabernet, Sémillon og Syrah er plantet mange steder. Kvalitetsmæssigt varierer vinene ligeså meget som mængden af druesorter. Det bedste kvalitetstegn er som regel prisen, da de gode vine herfra aldrig er billige. De kendteste underområder af Sonoma er Alexander Valley, Dry Creek Valley, Knights Valley, Carneros, Russian River Valley, Sonoma Coast, Sonoma County Green Valley og Sonoma Valley.

Sonoma County is in the region Californien i U.S.A..