Denne del af Østrig grænser op til Ungarn og her giver Neusiedler søen mulighed for at fremavle den ædle råddenskab som især Riesling druen har godt af. Det giver fantastiske hvidvine, som minder meget om de ædelsøde vine fra Rheingau i Tyskland. Den lokale Grüner Veltliner bruges dog også en del her, men det giver ofte lidt kedelige vine.De bedste vine fremstilles helt tæt på søen i underområdet Neusiedlersee. På rødvinssiden er Burgenland dog langt bedre stillet og i dag regnes området som Østrigs mest kvalitetsbevidste rødvinsregion. Nogle producenter har fået stor succes med at lave vine på Cabernet Sauvignon og Merlot, men langt mere spændende er vinene der fremstilles på Blaufrankisch. Når disse vine er bedst minder de på mange punkter om vine på Nebbiolo, og de kan således besidde toner som lakrids, cedertræ, kamfer og en elegant krydrethed. Burgenland har to underområder: Mittelburgenland og Südburgenland. |
The region Burgenland is in Østrig. |