click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Rheingau

Dette område ligger langs med Rhinen på stejle, sydvendte skråninger med en jordbund af skifer. Rheingau med sine beskedne 3.200 hektar ikke noget kæmpeområde, men er alligevel et af verdens mest berømte vindistrikter med en glorværdig historie. Frem til 1900-tallet opnåede vine fra Rheingau toppriser og blev solgt til langt højere beløb end vinene fra både Bordeaux, Bourgogne og Champagne.
  Kirken og adelen har altid været fremherskende i Rheingau og derfor dækker kooperativerne i dag kun omkring 10% af den samlede produktion, mens de såkaldte "hobbyvinbønder" producerer ca. 25%. Hele Rheingau fik med vinloven af 1971 bereich-navnet Johannisberg efter den mest berømte kommune i Rheingau. Dette virker lid bizart og den kendte vinskribent Hugh Johnson har senere lakonisk sagt at det svarer til "at hele Médoc måtte bruge navnet Margaux".
  De dyreste vine fra Rheingau er de senthøstede, meget intense og botrytiserede QmP Beerenauslese og QmP TrockenbeerenausleseRiesling. Modsat mange andre vinregioner har mange producenter fra Rheingau bibeholdt deres ofte mere end 100 år gamle etiketter, som tit indeholder snørklede og meget kunstfærdige mønstre og ornamenter. Derfor er det ofte en fryd at se på en flaske fra Rheingau, som kan være et helt lille kunstværk. Klimaet er lidt varmere end i Mosel-Saar-Ruwer, så druerne bliver mere modne. Rheingau er en forlængelse af Mittelrhein og er ofte omtalt som Tysklands fineste vinregion. Riesling er altdominerende her (79%) og fostrer nogle af verdens fornemste og mest prestigefyldte hvidvine i dette område.

The region Rheingau is in Tyskland.