click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Denominacão de Origem Controlada (DOC)

DOC er den mest prestigefyldte kategori i Portugal, og denne klassifikation skulle gerne signalere meget høj kvalitet. Før Portugal kom med i EU hed klassifikation "Regiores Demarcadas", men for at standardisere vinlovgivningen blev den omdøbt, så den kom på linje med Italien og Spanien. Portugiserne har, i modsætning til spanierne og italienerne, været rimeligt velovervejede i deres udvælgelse, når de udnævnte et område til denne kategori. Streng kontrol og kompromisløs omhyggelighed skal sikre, at alle DOC vine holder et højt niveau. Alligevel bør man til stadighed forsikre sig om den enkelte producents intentioner, for på trods af omhyggeligheden kan der nemt smutte en producent eller to igennem med vine, der udelukkende har den fine klassifikation på etiketten.