Portvin fremstilles udelukkende i Duoro dalen i Trás-Os-Montes, og selvom det bestemt er en portugisisk vin, er den tæt kædet sammen med det største marked, England. Selve navnet "Port" kom fra England i det syttende århundrede og nogle hævder endda at briterne opfandt portvinen. Englænderne var ude efter vine, som kunne transporteres med skib, og for gøre det muligt for vinen at klare sørejsen, fandt et kloster i byen Lamego i 1678 på at tilføre alkohol til de lokale vine, for at gøre dem mere hårdføre. Den forstærkede vin blev en succes og i løbet af de næste hundrede år, opnåede Portvin det raffinerede niveau, den fremstilles på den dag i dag.
Området der må anvendes til at fremstille Portvin, ligger i den øvre del af Duoro dalen og det er omkring 100 kilometer langt. Vinmarkerne findes i terrasser, der ligger i op til 500 meters højde, og jorden er delt ind i marker ("Quintas"), hvoraf mange ejes af gamle engelske portvinshuse. Druerne der anvendes er især blå sorter som Mourisco Tinto, Sousáo, Tinta Amarela, Tinta Barroca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Tempranillo), Tourriga Francesca og Tourriga Nacional, og grønne druer som Gouveio (Verdelho), Malvasia Fina (Malvasia Blanc) og Viosinho.
Høsten starter som regel i september og derefter druerne placeres i store granit kar, hvorefter de trædes med fødderne, indtil mosten er klar til selve fermentationen. Selvom man i dag har meget mere moderne (og hygiejniske) metoder til at presse druerne, holdes de gamle traditioner stadig i hævd. Når vinen er halvvejs gæret ud tilsættes alkoholen og gærcellerne dør af den høje koncentration, men samtidig bliver der sukker tilbage, som gæren ikke har nået at bruge. Derefter lagres vinen i store egetræsfade, indtil den er klar til at blive flasket, og alt efter hvilken type der er tale om, kan vinen være alt fra klar til at drikke nu, til at skulle gemmes 40 år på flaske, før den er moden.
Generelt deles Portvin op i to hovedtyper, hvor vinen formes ved lagring på enten fad eller flaske. Vine der lagres lang tid på fad er klar til at drikke kort tid efter de er fyldt på flaske, mens flaske vinene aftappes ufiltreret efter kort tid på fad. Derefter går der op til 20-30 år før vinen er drikkemoden. Mellem de flaske og fadlagrede typer, findes der et utal af forskellige slags, og det er rent ud sagt noget af en jungle at finde rundt i dem. Flere portvinshuse presser på for at få en reform af typerne, der i dag indeholder masser af misvisende navne og underlige titler, der ikke siger noget som helst. Ofte står der Reserva, Superior eller Velhissimo ("meget gammel") på flaskerne, men selvom disse udtryk er tilladt, har de ingen betydning. Generelt kan man dele Portvin op i følgende undertyper: White Port, Ruby Port, Colheita Port, Fine Old Ruby Port, Tawny Port, Vintage-dated Tawny Port, Fine Old Tawny Port, Crusted Port, Vintage Character Port, LBV, Single Quinta Port og Vintage Port. |
