click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Indicazione Geografica Tipic (IGT)

Denne klassifikation indeholder vine, der er typiske for bestemte geografiske områder og klassifikationen kan sammenlignes med den franske Vin de Pays klassifikation. IGT områder kan være af meget forskellige udstrækninger, og kan f.eks. dække over en helt provins, f.eks. IGT Toscana. Hertil kommer, at kravene til anvendte druesorter, alkoholprocent og udnyttelse af teknik er meget lempelige, og i modsætning til vinene under VdT, er det tilladt at angive årgang på etiketten. IGT klassifikationen er blevet umådelig populær i de senere år, og det er ofte fra denne klassifikation at de mest nyskabende vine kommer. Mange af de kvalitetsvine, der tidligere lå og rodede under VdT klassifikationen, er nu flyttet til IGT, og der vil højst sandsynlig være en del IGT vine, som overgår til DOC status i de kommende år. Officielt dækker IGT over små lokalt prægede vine, der er lavet for at blive drukket her og nu, men i dag er det langt fra altid tilfældet og mange virkeligt store vine findes i denne kategori.