| Da man reviderede den italienske vinlovgivning i 1963 indførte man en øvre kategori, som skulle indeholde de allerfineste og bedste vine landet kunne præstere. Der gik dog hele 17 år, før man fandt Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano værdige til at være de første der blev optaget, og siden da er man kommet op på 29 vinområder med DOCG status. Vinene produceres præcis som vine med DOC status, med stramme krav til anvendte druesorter, hektarudbytte osv., men hertil kommer, at vinene i princippet skal passere en smagekomités vurdering, før de frigives til salg som DOCG. Disse smagekomitéer kan dog ikke være særligt kompetente, for der slipper forbløffende meget dårlig vin ud af DOCG klassifikationen på trods af smagegarantien. Det er således ganske muligt at købe DOCG vine til lidt over 30 kr. herhjemme, hvilket jo ikke just harmonerer med kravet om, at klassifikationen kun skal indeholde de allerfineste vine. Omvendt produceres også mange af Italiens bedste vine i denne kategori, så selvom man ikke skal forvente uomtvistelig høj kvalitet i hvert eneste tilfælde man støder på, så er det generelt gode vine der produceres med DOCG status. For at gøre det lettere for forbrugeren at kende DOCG vinene har man lavet en banderole (lyserød på rødvine, grøn på hvide vine) på flaskernes top, så de er nemme at kende for forbrugerne. |
