Denne region ligger i det nordøstlige Italien hvor den grænser op til Veneto mod vest, Østrig i nord, Slovenien i øst og Adriaterhavet mod syd. Selvom Friuli grænser op til Østrig, er klimaet relativt mildt og forårsfrost og sne er sjældne gæster, hvilket i høj grad skyldes den varme luft, der blæser ind over fladlandet fra Adriaterhavet. Vinene er derfor hovedsageligt også plantet i den sydlige del af regionen, i en højde på mellem 100 og 400 meter over havet. Under den sidste istid var området totalt dækket af is og gletsjerne førte masser af sand og småsten mod havet. Netop derfor består jorden for det meste af grus (Grave del Friuli er et godt eksempel, Grave betyder ”grus”) og mergel (”marne”), men her findes også en del Sandsten og i Carso er der primært tale om kalksten og ”terra rossa”, der er et markant rødligt jordlag, som også ses i f.eks. Provence. Grusset betyder at dræning af vand kommer meget naturligt i de fleste områder, men de varme somre betyder omvendt at der ikke er vand nok i jorden til planterne, og derfor må der nogle gange kunstvandes for at sikre udbyttet. I den sydlige del af regionen - Friuli Annia, Friuli Aquileia og Friuli Latisana - er problemet det omvendte. Her er jorden meget leret og det gør jorden meget fugtig og da vandet har svært ved at komme væk, bliver der ofte oversvømmelser ved kraftige regnskyl.
Vindyrkningen i Friuli går langt tilbage og det er sikkert at der blev dyrket vin i området selv før romerne kom til 200 år f.k.. Alligevel var det – som de fleste andre steder i Italien – romerne der satte vindyrkningen i system, fik produktionen strømlinet og kvaliteten højnet. Plinius den Ældre roser vinene fra Friuli og man mener også at Kejser Augustus skulle have foretrukket vinene fra denne region. Efter Romertiden blev Friuli igen og igen angrebet og gennem århundreder var ødelæggelser og massakrer en del af livets orden her. Den venetianske republik medførte mere stabilitet og i 1700 tallet opnåede Friuli en vinøs glansperiode, fordi søde vine på Picolit var slået an blandt Europas adelige familier. Store mængder vin blev eksporteret og vindyrkning blev et lukrativt erhverv, som medførte en sand mangfoldighed af plantede sorter. Lokale myndigheder anslog at der fandtes 217 lokale druesorter og 139 importerede sorter før vinlusen kom til og lagde hele området øde i slutningen af 1800-tallet. I dag er der kun 47 anerkendte sorter tilbage. Efter vinlusens hærgen kom 1. Verdenskrig og da fronten kom til at ligge lige gennem Friuli’s vinområder, gik der længere tid med genplantningen end andre steder. Selv efter 2. verdenskrig var organiseret vinproduktion stort set ikke eksisterende, selvom masser af bønder havde lidt vin ved siden af andre afgrøder, som f.eks. kirsebær. Men i 1950’erne kom der endelig fart i det igen, da en række producenter indførte nye produktionsmetoder der gav sprøde, lyse hvidvine med frugten i højsædet og i løbet af relativt kort tid etablerede Friuli sig som Italiens bedste hvidvinsregion.
Friuli er den dag i dag mest kendt for sine hvidvine, på trods af at rødvinen nu udgør omkring 45% af produktionen. Den hyppigst plantede drue er stadig Tocai Friulano, som efter en kontrovers med EU omkring retten til navnet Tokaji med Ungarn, nu ofte bare kendes som Friulano. Men Pinot Grigio’s (Pinot Gris) enorme succes på eksportmarkederne gør, at den nu plantes langt hyppigere og derfor formentlig vil overtage førertrøjen indenfor få år. De næstmest plantede sorter er de klassiske internationale som Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Bianco (Pinot Blanc), hvorefter lokale sorter som Verduzzo, Picolit, Malvasia Istriana (Malvasia Blanc) og Ribolla Gialla også stadig har en betydning og dækker store arealer. Generelt er hvidvinene frisk og sprøde og de laves normalt koldgærede og uden skindkontakt, for at gøre dem så friske som muligt.
På rødvinssiden er den mest plantede sort klart Merlot, og der laves faktisk forbløffende gode vine på denne drue i Friuli. De fleste er lette, friske og grønne vine som gør sig flot med mad, men enkelte producenter laver virkeligt store vine i stil med Saint-Émilion og Pomerol, selvom vinene fra Friuli dog har deres helt eget, lidt friske og grønne, særpræg. Efter Merlot, optræder Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc på hitlisten efterfulgt af lokale sorter som Pignolo, Refosco, Schioppertino og Tazzelenghe. Netop Refosco bør man holde øje med, for de bedste producenter har virkelig skabt små mesterværker til en rimelig penge med den sort. |
| The region Friuli - Venezia Giulia is in Italien. |
