Klicken Sie hier um vieder zu die Startseite zu kommen.    

 

Wein Bibliothek

Tyskland

Vore tyske naboer har en lang og traditionsrig vinhistorie bag sig og at det var herfra at Christian 4. hjemdrog den fornemme Rosenborgvin var ingen tilfældighed, for kvaliteten var glimrende. Tyskland hører til de nordligste vinproducerende lande og har generelt et køligt klima. 78% af de tyske vine er hvide og har traditionelt været sødlige med lavt indhold af alkohol, men i dag er de fleste tørre eller halvtørre. Som regel er det lette, frugtige og syrerige vine uden fadsmag, selvom der i stigende omfang eksperimenteres med fadlagring. De repræsenterer modsætningen til de kraftige, fadlagrede oversøiske Chardonnay'er, og har ikke været på mode blandt forbrugerne i de sidste mange år.
  Billige, kvalme vine med skruelåg har længe været den association man har haft når tyske vine er blevet nævnt. Men efterhånden har producenterne tilpasset vinene til forbrugernes ønsker og skruelåget er blevet mere stuerent. Dermed er der åbnet op for en renæssance af tysk vin, som allerede er gået i gang. Og der findes mange gode køb i alle priskategorier.
  Tysk vin er delt op i 4 klassifikationer: Deutscher Tafelwein, Deutscher Landwein, QbA og QmP.I landet anvendes næsten 100 forskellige druesorter. Den mest plantede er pt. Riesling, der ikke uden grund også regnes for den fineste sort. I mange år har Müller-Thurgau ellers domineret pga. sit høje udbytte, men kvaliteten har været for lav og med stigende kvalitetskrav er den igen blevet trængt tilbage. De vigtigste hvidvinsdruer er, udover Riesling og Müller-Thurgau, Silvaner (Sylvaner), Ruländer (Pinot Gris), Weissburgunder (Pinot Blanc), Scheurebe og Kerner, mens de bedste rødvine laves på Spätburgunder (Pinot Noir) og Dornfelder. Tyske vine anfører generelt druesortens navn på etiketten, men vinen skal i så fald indeholde minimum 85% af den angivne drue.
  Den gældende tyske vinlov er fra 1971 og var en reform af den tidligere vinlov der havde eksisteret i 100 år. Den opfylder EF-standarderne og indeholder systematiserede kvalitetskategorier og geografiske betegnelser, skitserer procedurer til kvalitetskontrol og fastsætter endvidere reglerne for produktion, emballering og markedsføring.
  I følge tysk vinlov må en druesort kun angives på etiketten hvis den udgør 85% eller mere af vinen, f.eks. Riesling, Gewürztraminer, etc. Hvis der ikke er angivet druesort på etiketten, er vinen efter al sandsynlighed en blandingsvin og producenten kan således kalde den hvad han vil, f.eks. Liebfraumilch. Det samme gælder for årgange: Årgangen må kun angives på etiketten hvis 85% af vinen i flasken kommer fra den pågældende årgang. En anden ting man ofte kan løbe ind i på tyske etiketter er forskellige landsby navne. Tyske landsbyer ender næsten altid på "-er" og benævnes altid først i betegnelsen, f.eks. Wehlener Klosterberg eller Piesporter Goldtröpfchen. Der findes omkring 3000 vinmarksnavne og kun de mest velbevandrede vinkendere er fortrolig med disse. Det er derfor en jungle i sig selv at konkludere så meget ud fra selve navnet på vinmarken, hvorimod landsbyen kan være til stor hjælp i jagten på den gode flaske vin. Hvis man bliver fortrolig med vinene fra en bestemt by, kan man begynde at specialisere sig i de enkelte marker herfra.

Klassifikationen in Tyskland Beschreibung
Deutscher Landwein Deutscher Landwein = tysk landvin. Det er sim...
Deutscher Tafelwein Deutscher Tafelwein = tysk bordvin. Lavt nive...
Qualitätswein mit bestimmter Anbaugebiete (QbA) Qualitätswein mit bestimmter Anbaugebiete (Qb...
Qualitätswein mit Prädikat (QmP) Qualitätswein mit Prädikat (QmP) = kvalitetsv...
QmP Auslese Naturligt halvsøde til søde vine fra specielt...
QmP Beerenauslese I princippet fra individuelt plukkede druer, ...
QmP Eiswein Laves af druer plukket og presset i frossen t...
QmP Kabinett Lette, frugtige vine, der kan være tørre ("Tr...
QmP Spätlese Laves af senhøstede druer. Kan være tørre, me...
QmP Trockenbeerenauslese (TBA) Ekstremt søde og koncentrerede vine fremstill...
VDP For at beskytte tysk terroir-vin stiftede man...

Andere Artikeln Beschreibung
Sekt ...
Årgangstabel Tyskland Nedenstående skema giver et nyttigt fingerpeg...

Regionen Beschreibung
Ahr Distriktet er kendt for sine rødvine, der af ...
Baden Baden er Tysklands tredjestørste, sydligste o...
Franken Vine fra Franken har ry for at være "herrevin...
Hessische Bergstrasse Dette område er Tysklands næstmindste vinregi...
Mittelrhein Området Mittelrhein strækker fra lidt sydøst ...
Mosel-Saar-Ruwer Beliggende omkring floden Mosel og dens to bi...
Nahe Nahe er beliggende vest for Rheinhessen og ha...
Pfalz Pfalz er et relativt varmt område, næsten lig...
Rheingau Dette område ligger langs med Rhinen på stejl...
Rheinhessen Rheinhessen er Tysklands største vinregion (2...
Sachsen Det østtyske område, der nu ikke blot er Tysk...
Saale-Unstrut Saale-Unstrut er et tidligere østtysk vinområ...
Württemberg Württemberg ligger øst for den nordlige del a...