| Efter at vinlusen hærgede Europa - og dermed også de schweiziske vinmarker - i 1800-tallet, begyndte man at importere vin på amerikanske rødder fordi, de var resistente med skadedyrene. De fleste steder valgte man at pode europæiske sorter på rødder, da amerikanske druesorter giver en mærkelig bismag til vinen. Men nogle få steder - som f.eks. i Ticino i Schweiz - var man desperate nok til at plante de amerikanske sorter som de var. Sidenhen er disse sorter – ofte kendt under fællesnavnet Americane – stort set forsvundet igen fra de europæiske vinmarker, men netop i Ticino kan man stadig støde på denne sort. Americane er specielt populær i forbindelse med Grappa fremstilling, fordi spiritussen ikke opnår den mærkelige bismag af våd rævehale, men i stedet bare smager som Grappa. |