| Denne grønne sort blev fremstillet i 1936 af Bruno Bruni ved at krydse Sauvignon Blanc og Verdicchio. Incrocio Bruni modner tidligt, men er meget modstandsdygtig overfor råd, hvilket betyder at druerne ofte kan sidde længe og bruges til Passito vine. I dag findes sorten primært i Marche i Italien, men den har også fået en vis udbredelse i Umbrien. Sorten er dog ikke videre udbredt og man skønner at der findes under 20 ha. i hele Italien. Den anvendes normalt i blandinger med Pecorino, Trebbiano og Verdicchio, men når den vinificeres alene giver den friske vine med god struktur. Vinen er aromatisk, tør og med en let bitter finish. |
| Synonyms: Incrocio Bruni, Incrocio Bruni 54, Dorico, Sauvignon x Verdicchio, Incrocio. |