| Feteasca er en grøn druesort, der primært dyrkes i Østeuropa, hvor den især er udbredt i lande som Rumænien, Ungarn (kaldet Leányka), Moldova og Ukraine. Feteasca giver som regel friske, Muscat-agtige vine, med en aroma af ferskener og grønne æbler. Mosten har ikke altid et tilstrækkeligt syreindhold, hvilket nogle gange kan få vinene til at virke lidt flade i det. Efter kommunismens fald er den dog langsomt blevet erstattet med kendte vestlige sorter som Chardonnay og Sauvignon Blanc, men den benyttes stadig til enkeltdrue vine i f.eks. Ungarn's Eger distrikt og vinene fra Balaton er ofte ganske gode og de besidder et særligt krydret element som gør dem vældigt spændende. |
| Synonyms: Feteasca, Fetiaska, Feteaska, Leányka, Mädchentraube. |