| Denne grønne druesort anvendes hovedsageligt i Trentino i Italien, hvor den bruges til både hvidvin og Vin Santo. I hvidvinen blandes den sædvanligvis med Müller-Thurgau, Pinot Blanc eller Sylvaner og vinen besidder generelt mere aroma end krop, med en let bitter eftersmag. Udbyttet er meget højt og det betyder at den nøddeagtige smag druerne kan indeholde ("Nocciola" betyder "hasselnød" på italiensk), alt for sjældent viser sig i smagen. |