| Denne grønne druesort stammer fra Italien, hvor den hovedsageligt anvendes i Veneto. Her bruges den ofte til perlende eller mousserende vine, men den vinificeres også som hvidvin. Især de mousserende eller perlende vine er meget populære i Italien pga. deres egenskaber som tørstslukkere. De besidder næsten altid et bittert element, som minder lidt om grapefrugt. De hvide vine er normalt ikke videre spændende, men enkelte eksemplarer er dog interessante pga. deres autensitet. Udenfor Italien dyrkes der en smule Prosecco i Sydamerika, specielt i Argentina. |