click here to go to the frontpage    

 

Wine Library

Schioppertino

Schioppertino er en blå druesort der stammer fra Friuli i det nordøstlige Italien, hvor den har været dyrket i århundreder. Efter vinlusens angreb i 1800-tallet foretrak bønderne at plante franske sorter som Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot i stedet for Schioppertino, og druen syntes dømt til at uddø. I 1978 blev den dog godkendt til kvalitetsvin af EU og siden er det gået frem for Schioppertino, som i dag især dyrkes i Colli Orientali. Der giver den dybt farvede vine med en violfyldt duft, fin krop og en nydelig aromatisk fylde med en pebret tone. Vinene kan meget let forveksles med en af blandingsvinene fra Rhône i Frankrig.

Synonyms: Schioppertino, Schioppettino, Ribolla Nera.