| Denne lille ø-gruppe ud for det nordvestlige Afrikas kyst hører under Portugal, og her man dyrket vin siden 1500-tallet. Øerne var et oplagt sted at tage proviant ombord, før man begav sig ud på rejser over Atlanterhavet, og da man skulle bruge vin ombord på skibene, blev der naturligvis plantet vinstokke. Man specialiserede sig, som på Madeira, i at lave forstærkede vine, der bedre kunne klare sørejsen end almindelige typer, og det gik rimeligt godt indtil vinlusen kom i starten af 1900-tallet. Langt det meste af øernes vinproduktion blev udryddet og den er aldrig kommet i gang igen. I dag findes her tre IPR underområder, nemlig Biscoitos, Graciosa og Pico. Vinene fremstilles hovedsageligt på druerne Arinto, Fernão Pires og Verdelho, men det er som regel tynde og syrerige vine, der næsten udelukkende konsumeres lokalt. |
| The region Azzorerne / Açorerne is in Portugal. |